Opdateret: 30.09.2024

Når du vil donere en ting via DoneAid giver du den til en organisation, som er partner med DoneAid. Denne organisation vælger du, når du skal sætte din annonce op. I indkøringsfasen er det alene Care for Others, der kan vælges. Når vi har testkørt siden sammen med denne organisation, vil der komme flere organisationer at vælge imellem. Varen tilhører derfor den valgte organisation. DoneAid har en aftale med de valgte organisationer om at forhandle ting givet til disse og modtager et administrationsgebyr for dette. Hovedparten af salgsbeløbet går til den valgte organisation.

Vi forbeholder os ret til at afvise eller slette annoncer, der strider mod gældende lovgivning, hensynet til læserne og brugerne eller DoneAids tarv eller omdømme.

Af hensyn til placering og forståelse af annoncer forbeholder vi os ret til at ændre teksten i en given annonce og til at give annoncen en mere korrekt placering i tilfælde af fejlplaceringer.

  • En reel salgspris skal oplyses i prisfeltet.
  • Antal/mængde skal altid fremgå. Har du flere af den samme ting, kan du enten opgive prisen pr. stk. eller på den samlede mængde.
  • Én annonce pr. ting. Ved salg må den samme ting kun indrykkes i én annonce under én rubrik, altså kun ét sted.
  • Én ting pr. annonce. Hver ting skal indrykkes i en annonce for sig, med mindre der er tale om flere ting, som hænger sammen eller flere stykker af den samme ting. For varer som hører sammen (f.eks. 4 fælge, et par rulleskøjter eller andet), skal den samlede pris oplyses.
  • Alle annoncer skal være rubrikspecifikke. Det vil sige, at teksten skal omhandle det produkt, der bliver annonceret for.
  • Søgeord/Tags: Det er ikke tilladt at indsætte søgeord i annonceteksten, som ikke har relevans til varen der bliver solgt.

Pris

Annoncering er gratis.
Er din vare ikke solgt indenfor 100 dage, vil annoncen blive deaktiveret, når de 100 dage er gået. Du vil få besked om det, og kan så genaktivere din annonnce.

Ansvar

Der påhviler ikke DoneAid eller den valgte organisation noget ansvar for varens tilstand. Ethvert ansvar vedrørende en ting eller en ydelse annonceret på hjemmesiden påhviler alene annoncøren (donor).

Overdragelse af varen

Når en vare er solgt, vil både køber og donor blive orienteret, og de aftaler indbyrdes, hvordan køber får overdraget varen. Hverken DoneAid eller den valgte organisation har noget ansvar i at få varen fra donor til køber.

Annoncer der ikke optages eller fjernes

Herunder kan du se en liste over varer og ydelser, som vi ikke optager, samt hvor vi stiller bestemte krav til annonceringen.

Asbestholdige materialer optages ikke
Ifølge Asbestbekendtgørelsen er det forbudt at anvende asbest, og vi vil derfor fjerne sådanne annoncer, hvis vi bliver opmærksomme på det.

Billetter optages ikke
Vi optager ikke køb og salg af billetter. Vi anbefaler, at man benytter de officielle salgssteder.

Copyright/ophavsretsbeskyttede fotos, tekster, musikfiler mv. må ikke optræde i annoncer
Hvis du anvender billeder, fotos, tekster fra ophavsbeskyttede værker, musikfiler mv. i en annonce, er du ansvarlig for, at anvendelsen ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsrettigheder, copyright og andre immaterielle rettigheder. Du er altså ansvarlig for, at anvendelsen af andres tekster, billeder, musik- og videofiler mv. til enhver tid overholder den gældende danske lovgivning, samt at enhver form for immaterielle rettigheder respekteres og honoreres efter de til enhver tid fastsatte regler. DoneAid fraskriver sig derfor ansvaret for krænkelser af de anførte rettigheder og videreformidler enhver henvendelse om dette direkte til dig.

Erotisk indhold må ikke optræde i annoncer
Alle skal trygt kunne benytte DoneAids medier. Vi optager derfor ikke annoncer med erotisk eller pornografisk indhold. Dette gælder også billeder af erotisk karakter.

Farmaceutiske midler og receptpligtige lægemidler
Salg af lægemidler – både receptpligtige og håndkøbslægemidler – i Danmark kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Følgende må ikke sælges på DoneAid:

  • Receptpligtig medicin og håndkøbslægemidler
  • Lægemidler, der indeholder efedrin
  • Euforiserende midler og lignende
  • Produkter af mærkerne Herbalife, Forever living og Alli.
  • Produkter, som indeholder nikotin (nikotinplaster eller –piller samt væsker til e-cigaretter/elektriske cigaretter) Derudover optager DONEAID ikke annoncer med elektriske cigaretter og tilbehør dertil
  • Kontaktlinser (kategoriseret som medicinsk udstyr)
  • Tandblegningsmidler

Finansiering/lån søges optages ikke
På grund af risiko for misbrug af annoncører optages annoncer, hvor private søger finansiering/lån, ikke.

Kontaktannoncer optages ikke
På grund af risiko for misbrug af annoncører optages kontaktannoncer ikke.

Kopier optages ikke
Ifølge Ophavsretsloven er det ulovligt at sælge kopier af fx designmøbler, tasker, ure, brugskunst, bøger, spil eller andre kopiprodukter, uden samtykke fra rettighedshaveren. Ophavsretten gælder i 70 år efter designerens død.

Kosttilskud og andre fødevarer, som påstås at have en gavnlig effekt mod COVID-19 optages ikke

Låsepistoler, bankenøgler m.v. optages ikke
Vi optage ikke annoncer med bankenøgler, dirke, slånøgler og låsepistoler.

Online spillekontoer, heriblandt World of Warcraft m.fl., optages ikke
Handel med online spillekontoer er forbundet med en risiko for, at køber ikke kan benytte den pågældende konto efterfølgende.
Dette skyldes bl.a., at handel med fx World of Warcraft-kontoer er ulovlig ifølge spilproducenten, hvilket medfører, at der ikke findes en officiel og sikker måde at lade kontoen skifte ejermand på. Derfor har vi af hensyn til vores brugere valgt ikke at optage disse annoncer.
Derudover optager vi ikke annoncer med salg af guld, våben m.v. i forbindelse med online spillekonti (World of Warcraft, Diablo m.fl.)

Skydevåben og ammunition optages ikke

Vi fjerner annoncer med enhver form for ammunition, skydevåben og tilbehør til disse.

Softwarelicenser optages ikke
Vi optager ikke annoncer med salg af licenser til software produkter som fx Microsoft Windows, Adobe, Kaspersky, Norton Antivirus m.fl. Alle licenser skal sælges sammen med originalt software.

Stoffer eller blanding til eksplosivstoffer, optages ikke. Vi optager ikke stoffer eller blandinger, der kan misbruges til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer. 

Tilbud/ønske om dusør i boligannoncer optages ikke
Ifølge Lejeloven er det ulovligt at modtage betaling for formidling af bolig.

Toldfri varer optages ikke
Ifølge Toldloven må toldfri varer (parfume, alkohol, cigarer o.lign.) kun indføres til eget forbrug. Det er derfor ulovligt at videresælge varer, som du toldfrit har indført til Danmark.

30-knallerter, 45-scootere og løbehjul, der kan køre hurtigere end den tilladte topfart, optages ikke
Vi optager ikke annoncer for 30-knallerter, 45-scootere og løbehjul, der kan køre hurtigere end den tilladte topfart. Ifølge færdselsloven er sådanne køretøjer ulovlige på alle offentlige veje.DoneAid